IRINGA – håndflettede kurve fra Iringaområdet i Tanzania

IRINGA kurvene er blandt Afrikas mest kendte og populære kurve. Kurvene er håndflettede af kvinder fra Iringaområdet i Tanzania, som ligger inde midt i landet, hvor Milulu Grass, også kendt som søgræs, vokser naturligt langs floder og sumpe.

Ægte søgræs er utrolig velegnet til fletning af kurve, fordi det er et slidstærkt og fleksibelt materiale. IRINGAkurvene er flettet meget stramt, hvilket gør dem holdbare. Kurvene findes både med og uden låg og er super anvendelige til opbevaring af enhver art ligesom de i de seneste år er blevet populære som urtepotteskjulere.

Afhængig af størrelsen tager det fra 3 til 21 dage at flette en Iringakurv. Kurvene er flettet i hånden og har derfor en naturlig skønhed over sig med deres til tider små skævheder. Alle KORONGOs kurve er produceret under ordentlige arbejdsforhold med gode lønninger.